Danmark er med i sommerens fodbold VM-slutrunde og det samme er Nephew.
Nephew er nemlig sammen med landsholdet blevet enige om at, Nephew skal lave slagsangen, som skal følge og bakke det danske fodboldlandshold op i Sydafrika.
Sangen hedder “The Danish Way To Rock”, og er udover titlen rent på dansk.
Nephew har valgt at tage imod opgaven med ydmyghed og stolthed – men samtidig med et ønske om at ruske lidt i den traditionelle danske slagsang og tage den et nyt og mere rocket sted hen. Lidt mere som traditionen er i Storbritannien, hvor bands som New Order og Lightning Seeds har stået bag fodbold-slagsange.
I nærmeste fremtid optager Nephew vokaler af landsholdet (det er jo tradition, at de skal medvirke) 🙂
Sangen er klar som download fra midt i april.