DR1 sender direkte fra Michaels Jacksons mindehøjtidelighed


DR1 sender tirdag kl 18.55 direkte fra Michael Jacksons mindehøjtidelighed i Staples Center i Los Angeles. Med et forventet seertal på op mod tre milliarder tegner mindehøjtideligheden til at gå over i historien som det største show nogensinde.

25. juni 2009 døde popikonet Michael Jackson i sit hjem – 50 år gamme. DR1 transmitterer, når fans fra hele verden mindes Michael Jackson i Stables Center i Los Angeles, USA. Byen ventes at stå på den anden ende, når 11.000 fans sammen med Jackson familien og venner af popstjernen hylder afdøde.

Abdel Aziz Mahmoud er vært, og Michael Jackson eksperterne Niels Frid-Nielsen og Nicolai Molbech leder de danske seere gennem begivenheden. Efter kl. 20.00 fortsætter transmissionen på DR Update og DR.dk, og kl. 22.00 kan man se et sammendrag af den store mindebegivenhed på DR1.

Verdensomspændende mediebegivenhed

Indtil videre har mindst 160 lande planlagt at gøre brug af den tv-dækning, som bliver stillet til rådighed fra mindehøjtideligheden i Los Angeles. Dermed forventes at det, at op mod tre milliarder seere sidder foran skærmen, når Michael Jacksons fantastiske karriere hyldes i morgen. Det forventes også at mindehøjtideligheden vil samle nogle af de største stjerner fra hele verden, herunder ikke mindst en række rock- og poplegender, der vil bidrage musikalsk til det stort anlagte show.

Ny dokumentar om Jackson

Umiddelbart efter sammendraget fra mindehøjtideligheden, sender DR1 kl. 22.20 et helt nyt portræt af poppens største og mest indflydelsesrige og nybrydende stjerne. Michael Jacksons imponerende karriere begyndte allerede, da han som ti-årig sammen med sine brødre får succes med gruppen Jackson 5 og kulminerer med albummet ‘Thriller’ i 1983, der er verdens bedst sælgende album. Familie, venner og kolleger som Katherine, Jermaine og La Toya Jackson, Smokey Robinson, Gladys Knight, Liza Minalli, Bomani Jones, Steve Barron og Jeffrey Daniel tegner sammen med koncertoptagelser og videoer billedet af Michael Jackson fra hans tidligste karriere til hans alt for tidlige død.

Michael Jackson på DR i morgen:

* DR1, kl. 18.55-20.00: Direkte transmission fra Michael Jacksons mindehøjtidelighed i Los Angeles
* DR Update og Dr.dk, kl. 20.00-kl. 22.00: Den direkte transmission fra mindehøjtideligheden fortsætter
* DR1, kl. 22.00-22.20: Sammendrag fra Michael Jacksons mindehøjtidelighed i Los Angeles
* DR1, kl. 22.20-23.20: Nyt portræt af Michael Jackson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*